Elev hos Gram

Start din lærlinge-/elevtid hos Gram Clean Air A/S, og vær med til at forbedre arbejdsmiljøet for vores kunder. En lærling/elevplads, der virkelig gi'r mening!

Læs mere om vores lærlinge- og elevpladsmuligheder her:

Lærlinge/elevforløb hos Gram Clean Air A/S

Hos Gram Clean Air tilbyder vi forskellige måder at starte din karriere på.

 

         

 

Vi sørger for, at du som elev bliver klædt rigtig godt på såvel fagligt som personligt, og vi har løbende en god sparring og opfølgning med dig som lærling/elev og med hovedforløbet på skolen, for at udvikle dig bedst muligt.

Som lærling/elev får du udfordringer og ansvar fra dag et. Du kommer igennem et introforløb, hvor du lærer organisationen at kende samt får et godt produktkendskab, og det hele foregår i samarbejde med dine kolleger, så du er aldrig alene og kan føle dig tryg.

Din nærmeste leder og kolleger støtter i fællesskab op omkring din uddannelse og hjælper dig i mål på alle fronter, krydret med en stor portion humor, for det skal være sjovt at gå på arbejde.

Hos os er du ikke bare en lærling/elev men en vigtig medarbejder, som vi satser på og så vidt muligt ønsker at tilbyde en stilling efter endt uddannelse.

Hvordan søger du?
Kunne du tænke dig at blive vores næste nye medarbejder, så send os din ansøgning på Job@gramcleanair.com, og vi vil glæde os til at læse din ansøgning samt CV.


Dit uddannelsesforløb

Klejnsmedelærling

Uddannelsen består af et grundforløb, EUD, EUX eller HTX der tages på en erhvervsskole.

Efter gennemført grundforløb følger et hovedforløb på 4 år, som veksler mellem skoleperioder og praktik i virksomheden. Vi sørger for, at du som lærling bliver godt klædt på ud fra dine praktikmål samt forbereder dig på det, skolen forventer af dig, så du har alle muligheder for at afslutte din svendeprøve bedst muligt.

"Det, der er fedt ved at være i Ny-mester/voksen-lære, er, at man bliver taget seriøst, når der opstår udfordringer, og de tager ens uddannelse seriøst og hjælper en så godt, som de kan med at være forberedt, når man skal på skolebænken igen.
Der er tiltro og respekt overfor én, og det mærker man fra dag et, hvor man træder ind ad døren. Kolleger hjælper én der, hvor man har brug for støtte, og de sørger for at få dig godt igennem din læretid."

Lasse Sørensen
Ny-mester lærling, klejnsmed

Opbygning af uddannelse for Handelselever

Din handelsuddannelse består af et grundforløb, EUD/EUX eller HHX, der tages på en erhvervsskole. Efter gennemført grundforløb følger et hovedforløb på 2 år, som veksler mellem skoleperioder på hovedforløbet på en erhvervsskole og praktik i virksomheden.

Som handelselev hos os giver vi dig mange forskellige opgaver og spændende udfordringer, hvor du med tiden får ansvar for dine egne kunder og vigtigst af alt, bliver du en del af et team, hvor humor og fællesskab er højt prioriteret. Vi støtter op omkring dine praktikmål samt forståelsen for teori og praksis.

 

"Som handelselev arbejder man i øjenhøjde med kollegerne og er en del af et sejt team. Du får lov til at være med i hele processen og bidrage med dine ideer."

Christian Ramsdahl
Handelselev

Voksen Lærling/elev

Som voksen lærling/elev er der nogle særlige vilkår, der gør sig gældende. Du er voksen lærling/elev, når du er fyldt 25 år. Uddannelsen bliver tilrettelagt på baggrund af en realkompetence-vurdering, som sker i forbindelse med optagelsen. Ofte afkortes uddannelsen på baggrund af erhvervserfaring indenfor lignende branche eller anden uddannelse. Som voksen lærling/elev får man også en højere løn.

 

"Jeg valgte at blive elev hos Gram Clean Air A/S, da de oplyste mig om muligheden for at gå i voksenlære. Selvom man er ældre end de fleste lærlinge, kan man stadig lære nye ting, og det er aldrig er for sent at begynde/fortsætte sin uddannelse."

Lasse Sørensen
Ny-mester lærling, klejnsmed

Ny-mesterlære

Vælger du Ny mesterlære-vejen, starter du allerede på grundforløbet i lære i virksomheden og veksler mellem grundforløbet og den praktiske læring ude i virksomheden. Efter 40 uger og bestået grundforløb går man videre til hovedforløbet, hvor man fortsætter veksling mellem skoleperioder på hovedforløbet på en erhvervsskole og praktik i virksomheden.